Skønheden findes i toilettasken og den er enkel og naturlig

Hvor blev den barnlige tilfredshed af? Vi kan ikke længere lide det, vi ser, når vi kigger os i spejlet. Det er en skam, og derfor skal vi erobre vores skønhed tilbage. Hemmeligheden findes i toilettasken med en enkelt og naturlig make-up.

Lille spejl på væggen der – hvem er skønnest i landet her? Det er du.

Som barn har vi alle sammen siddet med vores mors make-up og talt til spejlet. Naivt nok synes vi, at vi var det smukkeste, der fandtes. Løbestiftens stærke røde nuance var på ingen måde begrænset til den del af ansigtet, hvor den hørte til, men prydede helt op til ørerne. Kinderne var også røde, ej heller på den naturlige måde.

Vores forældre trak på smilebåndet. Både de – og os selv – synes, vi var skønne. Maleren bag mesterværket var oprigtigt stolt og tilfreds. Den barnlige tilfredshed blomstrede.

Men så forsvandt den. Vi stod op om morgenen, gik ud på badeværelset og sukkede højlydt. Det var lysets skyld noget af det, helt sikkert. De voksne øjne var trætte, og huden bleg. Den tilfredshed vi huskede fra barndommen var væk. Nu var det ikke for sjov, eller for at fremkalde det voksne, vi malede os. Nu var det, fordi vi ikke længere kunne lide det, vi så i spejlet.

Hvad skete der med den selvtillid? Hvornår forsvandt den komfortabelhed, som vi som børn boltrede os i. Som Adam og Eva, der havde spise af kundskabens træ, havde den samme forfængelighed ramt os.

Giv os den tilbage

Som voksne undrer vi os over, om det er muligt at få tilliden til vores udseende tilbage. Er det det, spørger vi?

Hemmeligheden ligger ikke i den krigsmaling, vi smurte os ind i for mange år siden på mors og fars badeværelse. Men den findes stadigvæk i toilettasken.

Make-up giver ikke skønhed og selvtillid. I hvert fald ikke når der er for meget af den. Det er en kunst at komme til at se skøn ud, men det er ikke en kunst, du ikke kan lære. Du skal blot fokusere på, at less is more. En god og enkelt make-up kan gøre dig mere komfortabel med, hvordan du ser ud. Fyld toilettasken med det, du føler kan give dig ekstra grød, og forsøg. Du rammer ikke plet første gang, og nok heller ikke anden – men efter en kort periode vil du vænne dig til det, og du vil elske, at du skinner lidt mere, end du plejer.